HVAD ER RUO?




RUO (Radikal Ungdom Odense) er Radikal Ungdoms lokalforening i Odense. Vi har medlemmer i alle aldre, på alle uddannelsesniveauer og ligger vægt på at lave både politiske og sociale arrangementer alle kan deltage i. Hvis du bor i Odense eller på Nordfyn bliver du automatisk tilknyttet til RUO når du melder dig ind i RU. Et medlemskab koster 75 kr. det første år og derefter 168 kr. pr. år.


HVORFOR MELDE SIG IND I RU?


Fordi DU har lyst til at diskutere politik, blive klogere og påvirke samfundsudviklingen. I Radikal Ungdom deler vi det radikale grundsyn, men er naturligvis ikke enige om alt.

Vores medlemmer er selvstændige individer, og vi har ingen partidisciplin, der sætter grænsen for, hvad vi må diskutere eller mene.



HVAD SKER DER I RUO?


Debat og samarbejde
I RUO debatterer vi stort og småt – som oftest med en ekstern oplægsholder, men også somme tider med en RU’er, der har en interessant eller provokerende tilgangsvinkel til et bestemt politisk område. Derudover har vi månedlige åbne bestyrelsesmøder, og vi deltager ofte i de debatmøder, der afholdes af Odense Radikale Venstre, som vi har et godt samarbejde med - faktisk så godt at vi deler lokaler.
Vi deltager også i et tværpolitisk samarbejde med de andre ungdomsorganisationer i Odense.

Møder i Pantheonsgade

Hver onsdag holder vi møde i vores lokaler i Pantheonsgade. Møderne starter kl. 19, men der er ofte medlemmer der hygger i lokalerne inden. Så hvis det er din første gang er du meget velkommen til at komme en halv time før, og lære nogle medlemmer at kende. Selve onsdagsmødet er en god måde at at blive klogere på politik, også selvom du ved meget i forvejen. Ofte får vi besøg af en udvalgsformand fra RU eller en interessant fagperson der kan belyse et spændende emne vi diskutere. 

En afslappet atmosfære
At være en masse unge radikale sammen kan selvfølgelig ikke undgå at være hyggeligt, og derfor slutter vores møder ofte med en mere uformel del. Det sociale lægger vi også vægt på ved vores traditionelle generalforsamlings middag, Fredags hygge og andre fester som vores julefrokoster, der bliver afholdt på alle tider af året.



HVAD ER RADIKALISME?

Radikalismen er ikke kulturrelativistisk men konsekvent humanistisk. Vores langsigtede mål er at sikre udfoldelsesmulighederne for ikke bare danske statsborgere men alle mennesker. Samtidig er vi ikke bange for nytænkning. Hverken når det gælder nødvendige reformer af velfærdssamfundet, bidrag til et bedre miljø eller forpligtende internationalt samarbejde.


MÅLET MED RADIKALISME


- reelle reformer af velfærdsstaten – ikke tanke- og skattestop.

- reel integration af flygtninge/indvandrere - ikke et fremmedangst Fort Danmark.

- individets forrang for nationale og religiøse normer - ikke islamisme og fundamentalistisk kristendom

- et samarbejdende og føderalt Europa – ikke kortsynet nationalegoisme

- en høj og effektiv ulandsbistand – ikke planøkonomiske landsbrugsordninger

- et bæredygtigt og rigt miljø.


HVORDAN ER RADIKALISME?

Nationalt og lokalt skal vi maksimere den radikale indflydelse ved at deltage aktivt i udformningen af den førte politik.

FN, EU, NATO og WTO er alle nyttige redskaber i skabelsen af en fredeligere, rigere og mere stabil verdensorden. Vi er antimilitarister, men ikke pacifister. Både militær og diplomati kan bidrage til at løse de internationale konflikter.



HVAD ER RADIKAL UNGDOMS FUNKTION?

Radikal Ungdom er først og fremmest et politisk debatforum, og således med til at markere de værdier og holdninger, vi som unge radikale mener, bør prioriteres. Samtidig er vi vagthunde overfor det radikale venstre, og protesterer, når vi ikke kan genkende radikale værdier i den førte politik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar